Engdalsvej 71-73

Ejerforeningen Engdalsvej 71-73 er beliggende nær det unikke naturskønne område ved Brabrand Sø. Ad Brabrandstien er det muligt at cykle, skøjte og skate hele vejen ind til Aarhus bymidte. Bevæger man sig den modsatte vej kommer man til Årslev Engsø, der også er et lækkert naturområde. Området er et fredet EU-Habitat og udvalgt til Natura 2000, der er et netværk af beskyttede områder i EU. I umiddelbar nærhed af vores forening ligger Brabrand Idrætshal, hvor der er et skønt udendørs areal med fitnessredskaber til fri afbenyttelse. Foreningen ligger desuden tæt på skole og daginstitutioner samt indkøbsmuligheder og busforbindelser

have2-1 have7-1 have5-1

Vi er en moderne ejerforening, der består af to boligblokke med i alt fem opgange til 3. sal. Bygningerne er fra 1968 og er oprindeligt bygget som lejelejligheder, men lejlighederne blev i 1973 udstykket til ejerlejligheder. Foreningen har en sund økonomi og der foretages hele tiden forbedringer, der kan øge ejendommens værdi og minimere driftsudgifterne. Vi har blandt andet fået nye energibesparende vinduer og isoleret vores altaner, en nedgravet affaldscontainer er installeret og der er etableret en skøn legeplads. Garagerne har fået lækkert nyt funktionelt design og vi har renoveret vores facader med nye indgangspartier. Det ser godt ud. Senest har vi desuden fået strømpeforet faldstammerne, udskiftet alle vores vandrør og installeret ladestandere. Vi er klar til den grønne omstilling. Ved at benytte menuen til venstre, kan du læse mere om foreningen og downloade referater og vigtige dokumenter

 

Ejerforeningen Engdalsvej 71-73   |   Brabrand |   Copyright © 2011
Download Adobe Reader